7-Eleven forfremmer økonomichef

Efter ti år i jobbet får 7-Elevens danske økonomichef en direktørtitel i Reitan Convenience Denmark A/S.
Foto: Reitan Convenenice
Foto: Reitan Convenenice

52-årige Janne Månsson kan fremover kalde sig økonomidirektør i Reitan Convenience Denmark A/S, der sidder på de danske franchisedrevede 7-Eleven-butikker. Den nye økonomidirektør har været en del af Reitan Convenience Denmark A/S i ti år. Inden forfremmelsen bestred hun stillingen som økonomichef.

"Det har været ti udfordrende år, hvor vi har fået vendt gæld og underskud til overskud, gældfrihed, god lønsomhed og gode økonomiske resultater," udtaler Janne Månsson i en pressemeddelelse.

Inden Janne Månsson trådte ind i Reitan Convenience Denmark, har hun arbejdet med revision i blandt andet Ernst & Young, Xerox og Arthur Andersen & Co.

"Det afgørende i de ti år har været, at vi har opnået kritisk masse med antallet af butikker. Vi står stærkt med en markedsandel på over 30 pct., vi har de bedste købmænd, som hver dag driver lønsomme butikker, og vi er klar til at åbne nye butikker på attraktive beliggenheder. I økonomiafdelingen har vi i løbet af årene arbejdet med at strukturere og standardisere vores arbejdsgange, så vi i dag har en velfungerende afdeling med de rette kompetencer med fokus på sparring og økonomistyring som en ydelse til vores franchisetagere," siger Janne Månsson videre i meddelelsen. 

Letz Sushi-direktør forventer at lande i yderligere 500 supermarkeder

Supermarkeder og 7-Eleven dyster om travle danskere

Espresso House-chef skifter til hotelbranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også