Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, Føtex, Netto, har indgået aftale med kurator i den konkursramte Top-Toy-koncern om køb af det samlede danske varelager samt rettigheder til BR-brandet i Danmark.
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
"Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Salling Group, da konkurrencen på legetøjsmarkedet er markant forstærket de seneste år. Med aftalen sikrer vi, at legetøj fortsat er en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet, og at legetøjssalget ikke alene flytter over på udenlandske webshops. Hvordan BR-brandet på sigt vil blive anvendt, har vi ikke taget endelig stilling til endnu," siger adm. direktør i Salling Group, Per Bank, i meddelelsen.
Aftalen omfatter ikke rettigheder til Toys'R'Us-brandet.
Salling Group har orienteret Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om handlen.
Medie: Salling opkøber resterne af Fætter BR
Medie: Salling Group er mulig køber af legetøjsbrand