Normal oplever stor nordisk fremgang

I september og oktober åbner den ekspanderende danske Normal-kæde 10 nye butikker i Sverige, og kursen er sat mod de planlagte 30 butikker inden årets udgang. Også i Norge går det stærkt.
Foto: Ritzau Scanpix/Lise Balsby
Foto: Ritzau Scanpix/Lise Balsby

Der er godt gang i hjulene under den voksende danske detailkæde Normal, der på det seneste også har fået den svenske indsats op i omdrejninger.

Ifølge Dansk Handelsblad åbner kæden i denne og næste måned 10 nye butikker, og man når dermed op på 27 butikker i Sverige. I Norge har kæden, der ledes an af adm. direktør Torben Mouritsen planer om at have 50 butikker inden årets udgang. Sker det, vil der med de 90 udlandske butikker være lige så mange uden for grænserne som herhjemme i Danmark.

Normal har kun været tilstede i de nordiske nabolande siden nytår. I Sverige er det den tidligere Kiwi-chef Carsten Hansen, der leder Normal-butikkernes fremfærd.

Kiwi-chefer skal åbne Normal-butikker i Sverige

Medie: Normal er Danmarks hurtigst voksende virksomhed

Butikskæden Normal er vokset med 12.000 procent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også