Lidl tilbagekalder hakkede tomater med basilikum - og plast

Der kan være små stykker plast i dåsetomater med basilikum, som er solgt i supermarkedet Lidl i hele landet.
Foto: /ritzau/Michel Euler
Foto: /ritzau/Michel Euler
AF RITZAU

Der er fundet plaststykker i dåser med hakkede tomater med basilikum fra mærket Freshona. Derfor tilbagekalder supermarkedskæden Lidl varen, som er blevet solgt i alle landets Lidl-butikker.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

"Der er risiko for plastikstykker i 'Hakkede tomater med basilikum, 400 g'," lyder det.

De dåsetomater, som kaldes tilbage til butikkerne, er mærket "Bedst før dato 31.12.2020". Og varen er yderligere markeret med nummeret L327NDB 6A-31/12/2020 SI LB 224.

Kunder, som kan have købt varen, anbefales at lade være med at spise de hakkede tomater. Varen skal smides ud eller returneres til et af Lidls supermarkeder.

"Lidl beklager de gener, som dette måtte medføre," skriver supermarkedskæden i en pressemeddelelse.

Lidl tilbagekalder igen vare på grund af mistanke om listeria

Mistanke om listeria: Også Lidl tilbagekalder søde majs

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også