FødevareWatch

Mistanke om listeria: Også Lidl tilbagekalder søde majs

Dybfrosne søde majs solgt i Lidl kan indeholde listeria, og derfor tilbagekaldes de nu.

Foto: Lidl

Lidl kalder nu - ligesom Coop - dybfrosne ekstra søde majs tilbage på grund af mistanke om listeria.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om søde majs fra producenten Greenyard N.V. under mærket Freshona, som er solgt over hele landet.

Listeriabakterier kan være sundhedsskadelige, hvis majsene ikke koges, før de spises.

Derfor råder Lidl deres forbrugere til at levere de pågældende frosne majs tilbage til butikken eller smide dem ud.

I alt er 47 personer i Europa blevet smittet med listeria. Heraf er ni personer døde. Det oplyser EFSA, der er et europæisk fødevareinstitut, som rådgiver EU-systemet om den nyeste viden.

I Danmark er i alt fire personer blevet smittet med listeria, og en er død. Det siger Nikolas Hove, der er beredskabschef hos Fødevarestyrelsen, til DR Nyheder.

ESFA har undersøgt sagen i et år og siger nu, at udbruddet af listeria sandsynligvis stammer fra frosne majs fra Ungarn.

Mistanke om listeria: Coop kalder søde majs tilbage

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier