Coop samler flere funktioner under en hat

Den taktiske markedsføring af Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og Fakta bliver i fremtiden samlet i en marketingafdeling, som får en overordnet direktør.

Under ledelse af marketingdirektør Pia Niemann bliver marketingfunktionerne i fremtiden samlet i én afdeling i Coop.

Det skriver detailkoncernen i en meddelelse.

Afdelingen skal ifølge meddelelsen "understøtte den taktiske markedsføring af Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og Fakta samt markedsføringen af Coops egne brands og udviklingen af Coop som masterbrand."

"Formålet er at skabe størst mulig synergi internt, så vi kan få størst mulig synlighed eksternt. Eller sagt på en anden måde: Vi vil bruge færre penge i baghaven, så vi kan bruge flere i forhaven," udtaler Pia Niemann, der siden september 2016 har været marketingdirektør for Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen, og altså nu får mere ansvar. Før tiden i Coop var hun bl.a. kontaktdirektør for reklamebureauet DDB Copenhagen i omkring syv år. Hun kom til Coop som brand manager i 2015.

Ideen med at samle markedsføringen under et passer ned i den samlede Coop-strategi om, at samle arbejdet længst fra kædernes butikker så organisationen forenkles, og der kan opnås flere postive effekter ved at være en stor organisation.

Dansk Supermarked fastholder vækstmomentum - sætter sig på den danske detailtrone

Lokale producenter fravælger supermarkedskæder

Købmand med bunden opgave: Danskerne skal bruge flere penge i Aldi

Hanegal henter tidligere Coop-profil som ny bestyrelsesformand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu