Ugen efter melding om 47 lukninger - Fakta på vej med flere nye butikker

For en uge siden meldte Coop-koncernen ud, at der i fremtidens detailbillede skal være 47 Fakta-butikker mindre. Fredag åbner discountkædens midlertidige chef den første nye butik.

Som en bold, der holdes under vand, har Fakta og Coop torsdag udsendt en meddelelse, som går i en noget anden retning end sidste uges meddelelse om lukningen af i alt 47 urentable Fakta-butikker.

Overblik: Her lukker de 47 Fakta-butikker

Fredag åbner konstitueret kædedirektør John Hornbech Christensen en flyttet Fakta-butik i Bramming, og i løbet af de kommende måneder åbner der nye butikker i Bramdrupdam og Køge.

"Det er udtryk for, at vi har en stærk tiltro til at Fakta kan fortsætte den positive udvikling, som Fakta har haft det seneste år, hvor vi forbedrede resultat med ca. 130 millioner kr.," udtaler John Hornbech Christensen i den meddelelse, som er sendt ud.

Han er trådt til som kædedirektør i stedet for Stina Glavind, der er gået på barsel.

I sidste uge offentliggjorde Fakta lukningen af en meget lang række underskudsramte butikker. Den midlertidige direktør knytter i meddelelsen også et par kommentarer til det paradoks, der kan ligge i på en gang at lukke og åbne butikker.

"Beslutningerne hænger faktisk godt sammen. De butikker vi lukker, giver underskud og havde ikke udsigt til at ændre den udvikling, fordi de har en dårlig placering, og derfor reagerer vi nu. Men vi har andre steder, der er inde i en god udvikling, hvor det giver mening at investere i både helt nye butikker, moderniseringer og udvidelser," udtaler John Hornbech Christensen.

Opgørelse: Sådan har dansk discount udviklet sig

Fakta-regnskab: Discountkæden nærmer sig nullet efter forfærdelige år

Fakta-chef: Vi lukker 47 butikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også