Svensk detailmand har fået plads i Coops bestyrelse

Tidligere fiinans- og adm. direktør i to af Sveriges største dagligvarevirksomheder, Ica og Coop Sverige, er ny mand i bestyrelsen i Coop Danmark A/S og Coop Holding.
Foto: Magnus Møller/ritzau.
Foto: Magnus Møller/ritzau.

Forud for det begivenhedsrige forår, der venter bestyrelsesmedlemmerne i Coop, har detailkoncernen udpeget Karl Wilstrand som nyt medlem af bestyrelsen i Coop Danmark A/S og Coop Holding.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Karl Wistrand har i mange år arbejdet i to af Sveriges største dagligvarevirksomheder, Ica og Coop Sverige. I Ica var han finansdirektør i godt 11 år, og i Coop Sverige var han i perioden 2007 til 2009 adm. direktør.

I dag er han medlem af direktionen i Swedavia, der driver og udvikler 10 lufthavne i Sverige, herunder Arlanda.

"Med Karl Wistrand får vi dyb erfaring i både drift af detailhandel og finansiel styring ind i Coops bestyrelse, og jeg ser frem til samarbejdet," udtaler Lasse Bolander, bestyrelsesformand i Coop.

Af regnskabsdatabasen BIQ fremgår det, at Karl Wistrand har været del af Coop-bestyrelsen siden 19. december.

Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, og alle øvrige medlemmer fortsætter som hidtil, skriver Coop.

Udover det nye bestyrelsesmedlem og formand Lasse Bolander består bestyrelsen i Coop Danmark A/S i dag af:

  • Susanne Mørch Koch, adm. direktør i Danske Spil
  • Arne Wammen, varehuschef for Kvickly Aars
  • Claus Holst-Gydesen, koncerndirektør i Werhahn KG og adm. direktør for Zwilling J. A. Henckels AG i Tyskland
  • Ole Jakobsen, direktør for Kvickly Middelfart
  • Jørgen Clausen, direktør i Buresø Invest
  • Claus Solvig, medarbejdervalgt
  • Palle Birk, medarbejdervalgt

Coops nye strategi er godkendt og på vej

Efter kampvalg: Ny formand for Coops øverste myndighed

Coop-formands dobbeltrolle møder hård kritik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også