Dansk Supermarked sælger storcenter til kapitalfond

Næstved Storcenter er ikke længere ejet af Dansk Supermarked Group. Detailkoncernen har solgt centeret til en endnu ukendt kapitalfond, men fortsætter som lejer.
Foto: PR-foto: Dansk Supermarked
Foto: PR-foto: Dansk Supermarked
AF RITZAU FINANS

Dansk Supermarked Group har solgt Næstved Storcenter, men fortsætter som lejer. Køberen ønsker først senere at stå frem, men efter hvad Sjællandske erfarer, er der tale om en udenlandsk kapitalkæde, der investerer i Sydsjællands populære indkøbsmekka. Foruden Bilka er der 75 specialbutikker og et havecenter.

"Aftalen kommer alle parter til gode. Næstved Storcenter får en dygtig ejer med kompetencerne til fortsat at udvikle centret. Og vi får mulighed for at fokusere på vores kerneforretninger," siger Per Bank, adm. direktør i Dansk Supermarked Group.

Næstved Storcenter blev opført i årene 1986-89. Med en årlig omsætning på over 1,5 mia. kr. og næsten fem millioner kunder om året er det Sydsjællands største shoppingcenter.

Ifølge Dansk Supermarked Group vil køberen fortsætte og udvikle storcentret. Dansk Supermarked fortsætter også med sine tre forretninger - Bilka, Carls Jr. og Starbucks.

Dansk Supermarked justerede sidste år huslejen for de mange butiks-lejere i centret. Det skete efter en retssag, hvor lejerne tabte.

Derfor bliver Mærsk købt ud af Dansk Supermarked to år før tid

Føtæsk-kampagne sender direktøren ud på vanskelig linegang

Fuld frihed sætter fart på Netto i udlandet

Per Bank om turbohandel: Længere betalingsfrister har været med til at finansiere milliardkøb

Salling Fondene bliver eneejer af Dansk Supermarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også