Dansk Industri: Virksomheder bør have mulighed for at kræve coronapas af medarbejdere

Paraplyorganisationen Dansk Industri støtter forslag om igen at indføre krav om coronapas, lyder det i en meddelelse. Samtidig ser organisationen gerne, at virksomheder for mulighed for at kræve gyldigt coronapas af medarbejdere.
Virksomhederne bør have mulighed for at kræve gyldigt coronapas af medarebdjere, mener Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri. | Foto: PR / Dansk Industri
Virksomhederne bør have mulighed for at kræve gyldigt coronapas af medarebdjere, mener Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri. | Foto: PR / Dansk Industri

Virksomheder bør have mulighed for at kræve gyldigt coronapas af medarbejderne.

Sådan lyder det fra Dansk Industri mandag aften, kort efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har meddelt, at regeringen ønsker at genindføre coronapasset efter indstilling fra Epidemikommisionen. En indstilling, regeringen nu vil foreslå Folketingets Epidemiudvalg at følge.

"Der skal være proportionalitet i de tiltag, der iværksættes. I Dansk Industri ser vi hellere, at man bruger coronapasset, end der indføres andre restriktioner. Og så skal virksomhederne altså også have lov til at kræve gyldigt coronapas hos medarbejderne, og det skal regeringen have med i forslaget til folketinget," udtaler Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

Ifølge den politiske direktør har danske virksomheder brug for yderligere værktøjer til at forhindre smittespredning blandt medarbejderne. Særligt i service- og fødevarebranchen er virksomheder udfodret af, at en større andel medarbejdere endnu ikke er vaccineret, lyder det fra den politiske direktør. Et problem, der er ifølge Emil Fannikke Kiær er taget til, siden Testloven udløb den 1. november.

"Derfor skal det være muligt for virksomhederne at kræve gyldigt coronapas fra deres medarbejderne for at sikre trygheden på arbejdspladsen og for at holde gang i betjening og produktion," udtaler den politiske direktør.

Dansk Erhverv støtter op om coronapas men bakker på forslag om samfundskritisk sygdom 

Regeringen vil genindføre coronapasset 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter