Horesta får ny formand

Adm. direktør i McDonald’s Danmark overtager stafetten som formand i Horesta fra adm. direktør i Bone’s. Den nye formand vil fortsætte med at ”udvikle med nye tiltag og værktøjer” til medlemmerne. 
Mads Friis, adm. direktør i McDonald's Danmark bliver ny formand i Horesta. | Foto: Mik Eskestad
Mads Friis, adm. direktør i McDonald's Danmark bliver ny formand i Horesta. | Foto: Mik Eskestad

Efter tre år som næstformand skal adm. direktør i McDonald’s i Danmark, Mads Friis, nu være formand for organisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. 

Han afløser Jan Vinther Laursen, som efter tre år på posten nu ønsker at bruge mere tid i sin virksomhed, restaurantkæden Bone’s. 

”Jeg ser frem til at fortsætte det arbejde, som vi med Jan som formand påbegyndte for tre år siden. Vi repræsenterer et af de hurtigst voksende erhverv i Danmark og kan glæde os over at have markant medlemsfremgang i disse år. Den udvikling skal vi fortsætte, samtidig med, at vi udvikler nye tiltag og værktøjer, som hjælper vores medlemsvirksomheder i den daglige drift”, siger Mads Friis i en pressemeddelelse. 

Her referer han bl.a. til en ny vidensbank for hotelbranchen og en digital ESG-rapport, som Horesta lancerer senere på året. 

Mads Friis leder til dagligt 8.000 medarbejdere i flere end 100 McDonald’s restauranter. Direktøren bliver formand for både Horesta Brancheforening og Horesta Arbejdsgiver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter