Svensk restaurantkæde sætter fynsk nål på kortet

Pincho Nation åbner i Odense og vil mere end fordoble antallet af danske restauranter de næste år.
Foto: Pr /pincho Nation
Foto: Pr /pincho Nation

Der skal mere tapas på bordet og farverige drinks i glasset til de fynske gæster. Den svenske restaurantkæde Pincho Nation har netop annonceret, at der til sommer lander en afdeling på Fisketorvet i Odense med plads til 210 gæster.

Dermed vil tapaskæden til den tid være til stede i landets fire største byer og have seks afdelinger i Danmark - og omkring 80 på nordisk plan.

”Odense har været på vores radar i flere år, og vi er meget tilfredse med, at vi nu er lykkedes med at finde en god placering til vores restaurant på Fisketorvet. Byen er en dynamo og et samlingspunkt for hele Fyn med sit mangfoldige og inspirerende restaurationsmiljø. Det glæder vi os til at blive en del af,” udtaler adm. direktøre Flemming Christophersen fra Pincho Nation Danmark.

Målsætningen er at komme op på 12-15 danske spisesteder over de kommende år, der alle skal drives af franchisetagere. I Randers kigger franchisetager Tommy Refshøj allerede nu på mulige udvidelser i Silkeborg, Herning eller Viborg i løbet af 2024.

”Med flere end 60.000 gæster i løbet af det første år i Randers er vi kommet solidt fra land. Derfor er vi i gang med at se på mulighederne for at åbne en ny restaurant. Ambitionen er at kunne slå dørene op til minimum en ny restaurant i en af de store midtjyske byer. I branchen oplever vi i øjeblikket, at mange efterspørger value for money, når de går på restaurant. Den efterspørgsel er som skræddersyet til vores koncept,” udtaler indehaver Tommy Refshøj fra Pincho Nation Randers.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter