McDonald’s sendes ned af sænket anbefaling hos finanshus

Fastfoodkæden skal finde vækstværktøjer frem for at tilfredsstille finanshuset Oppenheimer.
Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Børshuset Oppenheimer ser ifølge Bloomberg News ikke længere nogen større katalysatorer forude for McDonald’s-aktien og sænker derfor sin anbefaling til ”market perform” fra ”outperform”.

Det sendte i fredagens amerikanske handel fastfoodkædens aktie ned med 0,8 pct. til 289,39 dollar i et ellers positivt marked.

Også Papa John’s International har fået sænket anbefalingen til ”market perform” fra ”outperform” samme sted, og den aktie falder efterfølgende med 3,4 pct. til 69,83 dollar.

For nyligt kom det frem, at McDonald’s og andre større brands lige nu oplever en ”betydningsfuld” påvirkning på forretningen grundet misinformation.

Sådan lyder det ifølge Bloomberg News fra fastfoodkædens topchef, Chris Kempczinski.

”Adskillige markeder i Mellemøsten og nogle uden for regionen oplever en betydningsfuld forretningseffekt grundet krigen og misinformation forbundet med den, som påvirker brands som McDonald’s,” skriver topchefen ifølge nyhedsbureauet på det sociale medie Linkedin.

McDonald’s har i flere lande i Mellemøsten været ramt af boykot, efter at billeder og videoer har vist restauranter i Israel, der delte måltider ud til landets soldater efter angrebet fra Hamas i starten af oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter