Nu er milepæl for antal beskæftigede nået

Beskæftigelsen steg med 3100 personer i september og udgør nu over 3 mio. personer for første gang.
Beskæftigelsen stiger for første gang til over 3 mio. mennesker herhjemme, selvom bl.a. flere restauranter har råbt højt om mangel på hænder. | Foto: Sofia Busk
Beskæftigelsen stiger for første gang til over 3 mio. mennesker herhjemme, selvom bl.a. flere restauranter har råbt højt om mangel på hænder. | Foto: Sofia Busk
af ritzau

På trods af en lurende afmatning i dansk økonomi vokser beskæftigelsen fortsat i Danmark.

I september kom der således yderligere 3100 i arbejde, så antallet af lønmodtagere nu udgør 3.003.000 personer. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen er hovedsageligt sket i den private sektor, hvor 2900 flere var i job sammenlignet med måneden før.

Dermed er beskæftigelsen steget med 34.200 det seneste år, og der har været fremgang i 11 ud af de 12 seneste måneder.

Det skyldes ifølge Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejdernes Erhvervsråd, at der fortsat er stor efterspørgsel på arbejdskraft.

”Der er stadig et relativt højt antal jobannoncer, og virksomhederne melder stadig om betydelig mangel på arbejdskraft. Derfor er der også stadig rum til at beskæftigelsen kan stige yderligere,” vurderer hun.

På sigt vil det dog blive svært at holde beskæftigelsen over de tre millioner, mener Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

”Det er dog slet ikke så skidt, som det lyder. For selv om arbejdsløsheden skulle falde lidt tilbage, så er vi fortsat milevidt fra tidligere tiders niveauer.”

”Beskæftigelsen vil altså også på trods af mindre fald stadig være meget høj og det er en vigtig stødpude for resten af dansk økonomi,” vurderer han.

Allerede for en måned siden, så det ud til, at Danmark for første gang passerede den magiske grænse på tre millioner beskæftigede.

Siden har en revision af tallene vist, at der rent faktisk kun var 2.999.893 i arbejde i august, men nu skulle den altså være god nok.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter