Madklubben åbner sin største restaurant i Carlsberg Byen

Til november åbner Carlsberg dørene til den nyeste kulturattraktion i Carlsberg Byen. 
Foto: Jacob Skoubo Jensen
Foto: Jacob Skoubo Jensen

Med øl for øjet åbner Madklubben til november sin nye og største restaurant i de gamle lokaler, hvor Carlsbergs historie startede.

”Det er her, hvor det hele startede. Der, hvor Carlsberg har sit ophav, og man kan mærke, at det er et sted fyldt med historie. I Madklubben glæder vi os til at være med til at skrive det næste kapitel herude,” udtaler Anders Aagaard, der er stifter af Madklubben, i en pressemeddelelse. 

Den nye restaurant, der får navnet Madklubben Home of Carlsberg, kommer til at have plads til 300 gæster i restauranten og yderligere 100 i et tilstødende selskabslokale. 

Af pressemeddelelsen fremgår det, at øl og mad er nøje afstemt og vil være en art tema for restauranten. Der vil være et skiftende udvalg af friskbrygget øl, og øllen samt restproduktion fra øllen fra Carlsbergs husbryggeri, Jacobsen, vil blive brugt som ingredienser i maden. 

”Øllen bliver udviklet her i bryggeriet, blandt andet i samarbejde med Carlsberg Laboratorium. Det giver os mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige råmaterialer for at skubbe til grænserne for, hvordan øl bliver brygget – og give gæsterne i Madklubben Home of Carlsberg en unik smagsoplevelse,” udtaler Chris Thurgeson, der er brygmester i Jacobsen, som har til huse i samme lokaler. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter