Restaurationsbranche erkender problemer med arbejdsmiljø

Horesta indkalder fagforeningen 3F og beskæftigelsesministeren til at drøfte arbejdsmiljø på restauranter.
Foto: Ivan Boll
Foto: Ivan Boll
af ritzau

Brancheorganisationen Horesta erkender, at der fortsat er problemer med arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen.

Udmeldingen kommer som reaktion på en dokumentar, som TV 2 står bag. Første del af ”Den bitre smag af Michelin” vises onsdag.

Tidligere medarbejdere på nogle af landets fineste restauranter giver blandt andet udtryk for, at der sker brud på ansættelseskontrakter.

Derudover oplever flere også, at en hård tone over for medarbejdere eksisterer.

Det får nu Horesta til at invitere repræsentanter fra fagforeningen 3F og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til en såkaldt trepartsdrøftelse.

”Med den foreslåede trepartsdrøftelse ser vi frem til at arbejde sammen med vores partnere om at igangsætte yderligere indsatser, der gavner både medarbejdere og branchen som helhed,” siger Horesta-direktør Pia Voss.

Organisationen vil blandt andet forsøge at komme problemerne til livs ved at skabe mere gennemsigtighed i branchen.

Derfor skal en branchestandard introduceres, som skal kunne bruges til at synliggøre og dokumentere den enkelte restaurants indsatser og tiltag på arbejdsmiljøområdet.

De fineste restauranter skiller sig ud fra resten af branchen ved, at mange kommer - heriblandt også udenlandske medarbejdere - for at få en bestemt restaurant på CV’et.

Og så kommer sunde arbejdstider måske i anden række.

”Når man laver mad i verdensklasse, får man mulighed for at blive en af de bedste i verden. Det koster timer,” siger Pia Voss.

”Men man skal finde en balance, for man kan ikke uge efter uge presse sig selv ud over sine grænser.”

Med drøftelserne vil Horesta også nå ud til dem, som ikke er en del af medlemskredsen, siger Pia Voss.

”På den måde håber vi, at det ikke kun er den organiserede del af branchen, der gør brug af de værktøjer, man som arbejdsgiver har mulighed for at benytte.”

Tidligere har Horesta givet medlemmerne mulighed for at benytte sig af en medarbejdertilfredshedsmåling, der både måler det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter