ISS Danmark mister garvet topchef

Nuværende adm. direktør i ISS Danmark, Christian Lindskov Alsø, stopper og fratræder senest oktober. I samme omgang ansætter selskabet ny finansdirektør.
Foto: Iss / Pr
Foto: Iss / Pr

Servicekæmpen ISS’ danske afdeling mister deres topchef senest oktober.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse og fortæller, at søgningen efter en ny adm. direktør er gået i gang.

ISS Danmark er en af de store aktører på kantineområdet i Danmark med omkring 200 af slagsen, der samlet serverer omkring 30.000 måltider mad om dagen.

Christian Lindskov Alsø har ifølge ISS Danmark ledet selskabet igennem et omfattende malware-angreb, Covid-19 og skabt en succesfuld turnaround af den danske forretning. Der er et solidt kommercielt momentum i ISS Danmark og den globale strategi, OneISS, er implementeret i den danske forretning, skriver ISS Danmark også.

”Efter 10 år i ISS har jeg valgt at stoppe op og tage en pause, hvor jeg skal bruge tid sammen med min familie og reflektere over, hvad der skal være næste skridt i min karriere,” udtaler Christian Lindskov Alsø i meddelelsen.

Ny finansdirektør

Der sker også en anden rokade i direktionen i ISS Danmark.

Martin Kjær Hansen er ny finansdirektør. Han afløser Tom Karlebo, der har siddet i stolen siden februar 2020. 

Martin Kjær Hansen har været en del af ISS siden 2012, og han har varetaget flere ledende finansstillinger i ISS A/S, hvor han har haft en tæt snitflade med forretningen. Senest kommer Martin Kjær Hansen fra en stilling som Head of Group Finance Operations i ISS A/S.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også