Jespers Torvekøkken vinder aftale til tusind daglige serveringer

Kantine- og frokostvirksomheden skal drive personalekantiner samt mødeforplejning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler med over 1.000 ansatte. 
Foto: Jespers Torvekøkken / Pr
Foto: Jespers Torvekøkken / Pr

Fra 1. juni og de næste fire år bliver det Jespers Torvekøkken, der serverer de daglige måltider i personalegruppen, som tæller mere end 1.000 ansatte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Dermed overtager de driften fra Cheval Blanc til fødevareaftalen på flere millioner kr. om året, som Jespers Torvekøkken fortæller om udbuddets værdi uden at sætte præcis tal på.

Det skriver Jespers Torvekøkken til FødevareWatch i en pressemeddelelse.

”Ledelsen på hospitalerne er lige så ambitiøse når det gælder maden til patienterne, som vi er når det gælder maden til de ansatte. Hospitalsledelsen har sat en forbilledlig og ansvarlig standard for sund, nærende og ikke mindst velsmagende hospitalsmad og ledelsens fokus på bæredygtighed matcher desuden 1 til 1 med vores fokus. Så vi glæder os utroligt meget til samarbejdet og til at sætte en høj, sund og grøn standard for maden til de ansatte på hospitalerne,” siger adm. direktør i Jespers Torvekøkken, Ronny Saul.

Michael Allerup Nielsen er enhedschef på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler og har været med til at vælge udbyder. Han kalder valget af Jespers Torvekøkken for et ”gastronomisk gearskifte”.

”Variation, næring og velsmag er vigtige parametre i ethvert måltid, hvad enten man er patient eller ansat. Jespers Torvekøkken har mange års erfaring i at levere på de parametre i offentlige organisationer såvel som i private virksomheder og derfor forventer vi os meget af samarbejdet.”

Foran målet om at nå 500 mio. i omsætning

I et to-årigt perspektiv skriver den nye aftale sig ind i en række af nye kunder hos selskabet med hovedsæde i Søborg.

I Jespers Torvekøkkens regnskabsbog for 2021/22 kunne man læse historien om en bruttofortjeneste og en bundlinje, der er vokset markant i forhold til de forrige fire år.

Siden dengang er nye kunder kommet ombord, blandt andet en aftale om driften af 16 kantiner hos ejendomsselskabet Wihlborgs. Aftalens værdi er ikke offentliggjort, men omfatter levering af ca. 1.600 kuverter dagligt fordelt over fem faste kantiner og 11 såkaldte satellitkantiner, der drives uden fast bemanding.

Adm. direktør Ronny Saul har tidligere til FødevareWatch udtalt, at selskabet er et år foran det forventede i rejsen mod målsætningen om at ramme en omsætning på en halv milliard kroner i 2024/25-regnskabet.

Kantineselskab er foran planen om at nå 500 millioner

Jespers Torvekøkken har været på markedet siden 1991 og har også ejet søsterselskabet Convi Food med fødevareprodukter siden 2015. I sommeren 2021 overlod stifteren, Jesper Holmberg, roret til blandt andet Ronny Saul og sagde farvel til selskabet efter 30 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter