Subway kommer med gældsplan i forsøg på at skubbe milliardsalg igennem

De ansvarlige for salget af sandwichkæden skal ifølge Reuters være kommet med en finansieringsplan på 5 milliarder dollars. 
Foto: Andrew Winning/Reuters/Ritzau Scanpix.
Foto: Andrew Winning/Reuters/Ritzau Scanpix.

I et forsøg på at fremskynde salget af Subway i en tid med stigende renter, økonomisk afmatning og deraf dyrere gæld har de ansvarlige for salget af sandwichkæden nu fremlagt en finansieringsplan på 5 mia. dollars. 

Ifølge Reuters’ kilder er finansieringsplanen fremlagt for de kapitalfonde, der lige nu er blandt de interesserede i at opkøbe Subway, der er sat til salg for mere end 10 mia. dollars. 

Foreløbigt har buddene på sandwichkæden ligget i niveauet mellem 8,5 og 10 mia. dollar, skriver nyhedsbureauet på baggrund af kilder tæt på handlen. Med finansieringsplanen håber man, at det - trods økonomisk usikkerhed - vil være muligt at gennemføre en handel med en værdiansættelse af Subway på 10 mia. dollar. 

Reuters skriver videre, at anden budrunde netop er afsluttet. Her skal i alt 10 kapitalfonde have afgivet bud. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også