Rapport: Offentligt planteboom begrænset af manglende kompetencer

Før de offentlige køkkener kan bidrage til regeringens målsætning om f.eks. at gå fra 2 til 100 gram bælgfrugt om dagen, skal køkkenpersonalet tilbage på skolebænken.
Det finder Fødevarestyrelsen frem til i en undersøgelse om plantebaserede måltider i offentlige køkkener.
”For at øge muligheden for, at alle offentlige køkkener kan servere vegetariske og veganske måltider, er det tydeligt, at der er brug for et ernæringsfagligt kompetenceløft af de madprofessionelle, særligt i forhold til veganske måltider,” skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i rapporten.
Et flertal i Folketinget pålagde i maj 2022 Regeringen at undersøge muligheden for, at borgere altid vil kunne tilvælge et 100 pct. plantebaseret måltid ved offentlig bespisning. Mulighederne for både veganske og vegetariske måltider er inkluderet. De plantebaserede måltider, særligt de bælgfrugtsbaserede, er en central del af Fødevarestyrelsens opdaterede kostråd fra 2021, der tager hensyn til både sundhed og klima.
Flere tiltag i gang i forvejen
De offentlige kantiner tæller både skoler, plejehjem og arbejdspladser. Der rykkes i forvejen på den plantebaserede dagsorden via kommunale krav, som f.eks. i Aarhus Kommune, hvor man har indført en intern CO2-aftryk på klimatunge fødevarer.
Dansk Erhverv savner CO2-afgift på fødevarer i kæmpeudbud
Men også via krav til de leverandører, der vinder de offentlige fødevareudbud. Her er der f.eks. på 50.90-udbuddet indført krav til flere bælgfrugter og plantebaserede fødevarer.
Danmarks største fødevareudbud har fået væsentlig grønnere profil
Det vurderes i rapporten, at andelen af vegetarer i befolkningen ligger mellem 1,5 og 3 pct., mens andelen af veganere er på ca. 1 pct.
Relaterede artikler:
Kampen om fødevareleverancer til 77 kommuner er begyndt
For abonnenter