ISS-topchef: Vi er foran på frasalg og langsigtede mål

Servicekoncernen med en stor kantineforretning under sig er kommet langt i sin tilpasning af de globale aktiviteter, lyder det fra topchef Jacob Aarup-Andersen.
Adm. direktør Jacob Aarup-Andersen fra ISS melder, at servicekoncernen er kommet længere end ventet med at sælge fra. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Adm. direktør Jacob Aarup-Andersen fra ISS melder, at servicekoncernen er kommet længere end ventet med at sælge fra. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Da ISS-topchefen, Jacob Aarup-Andersen, i efteråret 2020 satte sig i direktørstolen hos den danske servicekæmpe, blev der i samme ombæring lanceret en ny strategi, der skulle vende skuden til plus fra minus.

Nu er der sat punktum for første fulde regnskabsår med Jacob Aarup-Andersen ved roret, og ISS er foran på sin strategi OneISS.

”Vi er et godt stykke foran planen, og vi har næsten fået gennemført alle de frasalg, vi skulle lave. Vi erklærer også i dag, at nu er frasalgsprocessen stort set ved at være færdig. Der er nogle få aktiver tilbage, og det er et år tidligere end beregnet. Så det er gået stærkt,” siger Jacob Aarup-Andersen til MarketWire i forbindelse med selskabets årsregnskab torsdag morgen.

”Vi kan også se med de tal, vi leverer i dag, at vi skal nok levere på de turnaround-målsætninger, vi gav i sin tid. Når man først får momentum i den slags processer, så går det ofte hurtigere, end man lige tror,” lyder det videre.

ISS’ langsigtede målsætninger inkluderer en driftsmargin på over 4 pct. ved udgangen af 2022 og et samlet frasalg for 2 mia. kr. af aktiviteter, der ligger uden for kernemarkederne.

I 2021 leverede ISS en driftsmargin før andre poster på 2,5 pct. og 3,4 pct. i andet halvår af 2021. Til sammenligningen lød marginen på negative 4,5 pct. i 2020. Samtidig kan ISS oplyse i dagens regnskab, at der nu er blevet frasolgt aktiviteter for 1,8 mia. kr.

”Vi har arbejdet benhårdt på den her turnaround, siden vi kom ind som ny ledelse i 2020, hvor vi havde et milliardtab,” lyder det fra Jacob Aarup-Andersen.


ISS tjener igen penge efter hård periode under corona

Optakt: Corona fortsat kritisk for ISS - forsigtig prognose venter

Forsvarsministeriet får drøje hug for fejlslagen ISS-kontrakt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter