Regeringen vil forkorte gyldighed af coronapas

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil forkorte gyldigheden af coronapasset med yderligere to måneder efter to vaccinestik.
Foto: Mads Claus Rasmussen
Foto: Mads Claus Rasmussen

Coronapassets gyldighed forkortes fremover med to måneder efter to vaccinestik og en måned efter tidligere smitte.

Det skriver TV2.

Regeringen baserer beslutningen på Sundhedsstyrelsens anbefaling.

"Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv PCR-test til fem måneder efter positiv PCR-test," lyder det ifølge TV2 i et svar fra Sundhedsministeriet.

Dermed vil coronapasset gælde i syv måneder efter andet stik, mens det vil gælde i seks måneder efter smitte med covid-19. Det er endnu ikke besluttet, hvor længe coronapas gælder efter tredje vaccinestik.

Forslaget er ifølge TV2 givet videre til Epidemikomissionen, som skal vurdere det og komme med en indstilling. Derefter skal Folketinget vedtage eventuelle ændringer.

Årsagen til ændringen er den lavere beskyttelse mod Omikron.

Forbud mod at drikke alkohol i busser genindføres

Fra fredag skal nattelivet lukke efter midnat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også