DRC: Det ville være bedre at lukke helt ned

I organisationen Danmarks Restauranter og Caféer forventer man, at arealkravet vil være så beskadende for små serveringssteder, at en hel nedlukning ville stille restaurations- og serveringsbranchen et bedre sted. Flere serveringssteder vil gå konkurs af dette, siger politisk chef.
Foto: Anthon Unger / Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger / Ritzau Scanpix

Delvise restriktioner er ikke nødvendigvis bedst for restaurationssektoren. Tværtimod er det som at sende branchenud i vinteren på sommerdæk, fortæller Freja Brandhøj, der er politisk chef i Danmarks Restauranter og Caféer.

Hun er netop trådt ud af et møde med erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvor det blev antydet, at epidemiudvalget foreslår, at restriktionerne træder i kraft hurtigst muligt.

Og det vil være dødsstødet for små serveringssteder.

"De små steder, der kommer man til at dø under dette arealkrav," siger Freja Brandhøj.

Hun tilføjer, at en ny medarbejderundersøgelse fra DRCs medlemmer viser, at 70 pct. hellere vil lukke helt ned og få kompensation end at skulle leve under de nuværende restriktioner.

"Hele branchen oplever en omsætningsnedgang på 40 pct. lige nu. Samtidig melder 44 pct. af vores medlemmer, at de er udfordret på personale dagligt. Hvis man så også skal operere under et arealkrav, så er der ikke mange muligheder for at have åben tilbage længere," siger Freja Brandhøj.

Ifølge DRC skal hele branchen have muligheden for at gå i dvale med fuld kompensation.

"De virksomheder, der ønske at holde åbent under gældende retningslinjer, kan vælge at gøre det, men resten skal have mulighed for at gå i dvale allerede nu med fuld kompensation for hver eneste tabte krone," siger Freja Brandhøj.

Regeringen: Sidste udskænkning bør være klokken 22 grundet smitte

Officielt: Regeringen vil lukke store dele af kulturlivet for at bremse smitte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også