ECB klar med til lavere rente: Flere rentenedsættelser kan være på vej

Ifølge data fra Bloomberg News satser over 98 pct af markedet på, at renten vil blive sat ned til 3,66 pct en af de kommende dage. 
Rentenedsættelse kan være på vej efter flere centralbankchefer i Europa har været ude og sige, at renten vil blive sat ned. | Foto: Thomas Borberg
Rentenedsættelse kan være på vej efter flere centralbankchefer i Europa har været ude og sige, at renten vil blive sat ned. | Foto: Thomas Borberg
af MARKETWIRE ‎

Den Europæiske Centralbank ventes at sætte renten ned på bankens rentemøde på torsdag. Bagtæppet er stærke økonomiske data - og at flere centralbankchefer i Europa har været ude direkte og sige, at renten vil blive sat ned.

Ifølge data fra Bloomberg News satser 98,3 pct. af markedet på, at renten vil blive sat ned om et par dage med 25 basispoint til 3,66 pct. Den næste rentenedsættelse ventes til september, hvor lidt over 65 pct. regner med, at rente slækkes igen, så den kommer ned på 3,47 pct. Når 2024 rinder ud, ventes renten at ligge på 3,27 pct.

At rentemødet i juli ser ud til at blive en fuser, hvis man havde sat næsten op efter endnu en rentenedsættelse - 12,6 pct. af markedsdeltagerne satser på det - skyldes til dels, at inflationen fortsat er højere end centralbankens inflationsmål på 2 pct., og at direktionsmedlem Isabel Schnabel og den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, har taget rentenedsættelsen her af bordet.

Og at den østrigske centralbankchef, Robert Holzmann, har påpeget, at to rentenedsættelser i 2024 kan være tilstrækkeligt.

”Vi har været forholdsvis høgeagtige og venter tre rentenedsættelser på 25 basispoint i år, men risikoen er fortsat færre rentenedsættelser - ikke flere,” siger Dennis Shen, økonom hos Scope Ratings, til Bloomberg.

Ikke styr på inflationen

Faktisk steg inflationen i eurozonen 2,6 pct. i maj i forhold til den tilsvarende måned året før. Det viste det første estimat over udviklingen fra EU’s statistikbureau, Eurostat, i sidste uge. her var ventet 2,5 pct. mod 2,4 pct. måneden før.

Kerneforbrugerpriserne steg også mere end ventet i maj. Her var stigningen på 2,9 pct. på årsbasis ifølge den foreløbige opgørelse mod ventet 2,7 pct., hvilket var samme niveau som i april.

Og at inflationen er lidt mere stædig end ventet afspejles da også i, at næsten halvdelen af markedsdeltagerne før rentemødet i april ventede fire eller fem rentenedsættelser i år. Nu er der ingen, der regner med fem længere, og den andel, der ser fire, er faldet.

På den anden side af Atlanten i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er der ikke en rentenedsættelse i sigte. For snart tre uger siden sagde topchefen i den amerikanske centralbank, Jerome Powell, at han ventede, at inflationen vil aftage på månedlig basis. Men at det var nødvendigt med tålmodighed, og lade de høje renter gøre arbejdet i mangel af fremskridt for inflationen.

”Det kan være, at det tager længere tid, før de restriktive renter virker. Jeg tror ikke, at det næste skridt bliver en renteforhøjelse. Det er mere sandsynligt, at vi vil holde renten i det niveau, den er i nu,” sagde han i en tale i Amsterdam.

Rentemødet i ECB er torsdag, og Federal Reserves renteudvalg sætter sig sammen den 11. og 12. juni for at diskutere rentens bane.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også