Det amerikanske investeringsselskab Fortress er gået på rov i Storbritannien, hvor selskabet har købt discountkæden Poundstretcher for et ukendt beløb.
Det skriver The Guardian.
Med i handlen indgår i alt 322 butikker i Storbritannien, hvoraf 60 butikker går under navnet Bargain Buys, der er en Storbritanniens første discountkoncepter.
Fortress, der uden held forsøgte at købe den britiske supermarkedskæde Morrisons i 2021, har store planer for Pounstretcher, der, med selskabets ord, ”er en spændende forretning med betydning for forbrugere over hele landet.”
”Vi har længe troet på Storbritannien og forbrugersektoren, hvilket fremgår af vores investeringer,” siger Ahsan Aijaz, co-head of private equity hos Fortress.
Poundstretcher konkurrerer i Storbritannien med kæder som Aldi og Lidl, der begge har klaret sig godt de seneste år, hvor forbrugere har vist en øget tilbageholdenhed.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, DetailWatch)