Donutkæde sendes op: Partnerskab med McDonald's falder i børshus' smag

Den amerikanske donutkæde, Krispy Kreme, går frem efter aftale med McDonald’s over hele USA.
Krispy Kreme vil snart være at finde i samtlige amerikanske McDonald's restauranter. | Foto: Mario Anzuoni
Krispy Kreme vil snart være at finde i samtlige amerikanske McDonald's restauranter. | Foto: Mario Anzuoni
af marketwire

Donutkæden Krispy Kreme har fået hævet anbefalingen hos børshuset Piper Sandler, efter at det amerikanske selskab har indgået et partnerskab med McDonald’s.

Udsigten til at Krispy Kremes donuts skal sælges på tværs af McDonald’s amerikanske restauranter belønnes med anbefalingen ”overvægt” fra før ”neutral”, skriver Bloomberg News.

Partnerskabet blev sidste uge offentliggjort af de to selskaber efter en længere forsøgsperiode på 160 af McDonald’s restauranter i delstaten Kentucky.

Der er med aftalen tale om en ”gamechanger” for Krispy Kreme, vurderer analytikere Brian Mullan og Aisling Grueninger fra Piper Sandler ifølge Bloomberg News.

Analytikerne bemærker, at selv om Krispy Kreme har haft en hård start som børsnoteret selskab, ”er det nu i bakspejlet, og tingene er begyndt at ændre sig i realtid”. Med partnerskabet er banen også kridtet op til en væsentlig udvidelse af Krispy Kremes tilgængelighed i USA over de næste tre år.

Kursmålet er dertil også løftet til 20 dollar fra 14 dollar.

Aktien i Krispy Kreme stiger 5,5 pct. i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter