Finsk Vestfyen-ejer ser større driftsoverskud i 2023

Drikkevarekoncernen Olvi forventer bedre år forud for regnskab. Meldingen bliver vel modtaget på børsen i Helsinki.
Vestfyen-ejeren Olvi har hævet forventningerne til året. | Foto: Pr / Bryggeriet Vestfyen
Vestfyen-ejeren Olvi har hævet forventningerne til året. | Foto: Pr / Bryggeriet Vestfyen
af marketwire

Den finske drikkevareproducent Olvi, der blandt andet ejer bryggeriet Vestfyen i Assens, har opjusteret sine forventninger til driftsindtjeningen sidste år med henvisning til en bedre end ventet lønsomhed i fjerde kvartal.

Olvi venter nu en fremgang i det justerede driftsresultat på cirka 12 pct. mod tidligere forventning om at opnå vækst, fremgår det af en meddelelse fra Olvi mandag eftermiddag.

”Ledelsens bedre end tidligere estimerede driftsresultat er muliggjort af forbedret lønsomhed i fjerde kvartal,” skriver Olvi.

På det finske marked er Olvi et af de største bryggerier, og det konkurrerer blandt andet med Royal Unibrew-ejede Hartwall og Carlsberg-ejede Sinebrychoff.

Olvi aflægger årsregnskab 9. februar, hvor bryggeriet også vil levere prognose for 2024.

På børsen i Helsinki bliver meldingen godt modtaget, da aktien sendes op med 5,4 pct. til 30,30 euro sammenlignet med et fald på godt 1 pct. umiddelbart før opjusteringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter