Just Eat tynget af nordamerikansk tilbagegang i fjerde kvartal

I fjerde kvartal aftog antallet af ordrer til 223,1 mio. fra 239,8 mio. ordrer året før. Det svarer til en samlet tilbagegang på 7 pct.
Mens den noramerikanske forretning trak bruttotransaktionsværdien ned, trak de nordeuropæiske og britiske markeder den op. | Foto: Phil Noble/reuters/ritzau Scanpix
Mens den noramerikanske forretning trak bruttotransaktionsværdien ned, trak de nordeuropæiske og britiske markeder den op. | Foto: Phil Noble/reuters/ritzau Scanpix
marketwire

Fastfoodleverandøren Just Eat Takeaway.com havde et værre fjerde kvartal end ventet, hvor både antallet af ordrer og det samlede bruttosalg landede under markedets forventning.

Det fremgår af estimater indsamlet af Bloomberg News, efter at Just Eat har fremlagt en handelsopdatering for sidste kvartal af 2023.

I fjerde kvartal aftog antallet af ordrer til 223,1 mio. fra 239,8 mio. ordrer året før. Det svarer til en samlet tilbagegang på 7 pct., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et fald på 4,6 pct.

Modgangen var særligt drevet af den nordamerikanske forretning, der gik 13 pct. tilbage mod ventet 9,9 pct. Også de nord- og sydeuropæiske ordrer skuffede, mens ordrerne i Storbritannien og Irland nøjedes med at bakke 2 pct. mod konsensus på 2,7 pct.

Just Eats bruttotransaktionsværdi faldt på årsbasis 5 pct. til 6,75 mia. euro mod ventet 6,86 mia. euro. Bruttotransaktionsværdien udgør foruden Just Eats egen omsætning fra ordrerne også skatter, drikkepenge og øvrige gebyrer.

Også her var det den nordamerikanske forretning, der trak ned. Bruttotransaktionsværdien fra den nordamerikanske forretning var i fjerde kvartal 2,425 mia. euro - en tilbagegang på 15 pct. sammenlignet med 2,858 mia. euro året før. Omvendt slog både den nordeuropæiske og den britiske samt irske forretning rekord.

”Vi er glade for, at både vores nordeuropæiske, britiske og irske segmenter har nået det høje kvartalsmæssige niveau for bruttotransaktionsværdien, hvilket viser styrken i vores europæiske forretning,” siger topchef Jitse Groen i regnskabet.

Just Eats justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger, ebitda, ventes for hele 2023 i niveauet 320 mio. euro, hvilket er over selskabets egen forventning.

Forventningerne til 2024 vil blive offentliggjort, når Just Eat den 28. februar fremlægger det fulde regnskab for fjerde kvartal og 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter