Analytiker om Carlsberg: Forslag om nationalisering ændrer intet i praksis

Investorerne reagerer med sindsro på mere officielle meldinger om at nationalisere Carlsbergs russiske bryggerier, der allerede er nedskrevet til 0 kr.
Værdierne af Carlsbergs russiske bryggerier under Baltika-mærket er allerede nedskrevet til nul. | Foto: Alexander Demianchuk/Reuters/Ritzau Scanpix
Værdierne af Carlsbergs russiske bryggerier under Baltika-mærket er allerede nedskrevet til nul. | Foto: Alexander Demianchuk/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Carlsberg-aktien har lagt sig i bunden af C25-indekset onsdag morgen, hvor endnu en nyhed fra Rusland har skabt negativ opmærksomhed. Carlsberg har onsdag også fået en lavere anbefaling for aktien hos finanshuset UBS, der nu anbefaler ”sælg

Taimuraz Bolloyev, der er blevet indsat som topchef for Carlsbergs russiske Baltika-bryggerier, foreslår en nationalisering af den russiske forretning, som russiske myndigheder tidligere på året overtog midlertidigt. Det skriver det russiske nyhedsbureau Vedomosti ifølge Bloomberg News.

Det sendte ved åbningen af det danske marked et lodret fald for Carlsberg-aktien, der efter lidt over en times handel fortsat ligger i bunden - dog med et mere afdæmpet fald på 1,3 pct. til 833,80 kr. Det samlede C25-indeks ligger til sammenligning uændret.

Ifølge Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, ændrer forslaget ikke noget i praksis, da Rusland allerede har overtaget Carlsbergs bryggerier i Rusland. Carlsberg har også allerede for længst taget konsekvensen og nedskrevet værdien af den russiske forretning, hvilket markedet ventes at have taget højde for. Alligevel kan nyheden dog skabe et negativt fokus, vurderer analytikeren.

”Jeg regnede på forhånd med, at markedet ville reagere beskedent, hvilket jeg egentlig også synes, at det gør, men det er klart, at det ikke er en positiv nyhed,” siger Mikkel Emil Jensen.

Mere officielt

”Når han foreslår en juridisk nationalisering, så bliver det mere officielt. Den er blevet omtalt som midlertidig, men markedet har opfattet det som en praktisk nationalisering, og Carlsberg har også allerede nedskrevet værdierne til 0 kr., så der er ikke mere at tage af,” lyder det videre. 

Carlsberg har dog bekræftet, at der foregår et juridisk arbejde.

Taimuraz Bolloyev, der er udover at være Baltika-topchef er præsident Vladimir Putins nære ven, blev i sommer udpeget som ny direktør for Carlsbergs russiske datterselskab.

I et brev, som er sendt til myndighederne, skriver direktøren ifølge Bloomberg blandt andet, at nationalisering ”er den eneste vej ud af den nuværende situation”. Han begrunder det med, at Carlsberg har afvist et russisk forslag til en aftale ”der indeholdt mere end acceptable vilkår både i henseende til økonomisk kompensation og gensidig brug af brands”.

Bloomberg har ikke kunnet få kommentarer fra myndighederne i Rusland til meldingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også