Spanske supermarkeder sætter lås på olivenolie i kamp mod tyverier

Tørke har ramt spansk olivenhøst, og det rammer prisen på olie, som er blevet et yndet mål for tyve.
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Olivenolie er steget så meget i pris i Spanien, at flere supermarkeder må sikre store flasker mod tyveri.

Det sker blandt andet med kæde og lås. Flasker på en liter ekstra jomfruolivenolie sælges for op til knap 110 kroner i visse supermarkeder.

Det har sendt olien, der for mange indgår som en basisvare i køkkenet, op i en priskategori, hvor nogle flasker med olivenolie udstyres med små alarmer.

”Vi oplever en stor stigning i antallet af butikstyverier,” siger Ruben Navarro, som er direktør for supermarkedskæden Tu Super.

Kæden har 30 butikker i den spanske region Andalusien.

”Olivenolie er blevet et ideelt produkt for dem at stjæle,” fortsætter direktøren.

I løbet af to år er prisen på olivenolie steget med 150 procent. Den er nu officielt på otte euro for en liter - svarende til 60 kroner. Det skyldes tørke i den sydlige del af landet, hvor olivenhøsten har været hårdt ramt.

Rekordhøje olivenoliepriser medfører bevogtning i marker og butikker

Siden september har supermarkedet Tu Super sat kæder og hængelås på flasker på fem liter.

”Det er et vildt, ekstremt tiltag, men det har fungeret,” siger Navarro.

Tu Super er ikke den eneste kæde, som har strammet op på sikkerheden. Nogle Carrefour- og Auchan-butikker i Madrid har også sat sikkerhedsanordninger på flaskerne. De skal fjernes af ansatte inden køb.

STC - et spansk selskab, der leverer sikkerhedsløsninger til supermarkeder - har haft 12 gange flere ordrer denne sommer på sikkerhedsanordninger til olivenolieflasker. Det oplyser ledende partner Salvador Canones.

Spansk politi har også efterforsket tyveri af olivenolie fra møller. I oktober blev to mennesker anholdt som led i en efterforskning af tyveri af 56 ton ekstra jomfruolivenolie.

Spanierne er blandt verdens største olivenolieforbrugere. De har allerede skåret en del i det forbrug dog. 

Salget af ekstra jomfruolivenolie faldt således med 17 procent i september sammenlignet med et år forinden ifølge analysefirmaet NielsenIQ.

Mens særligt oliven samt olie er udsatte varer, afspejler tiltagene også, at der generelt er sket en stigning i antallet af butikstyverier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter