Vejrfænomen ødelægger store dele af Chiles vinhøst 

Grundet mere regn på en uge end et gennemsnitligt år, står flere vinmarker under vand. 
Flere chillenske vingårde som denne i O'Higgins-regionen står under vand. Foto: Pablo Cozzaglio/AFP/Ritzau Scanpix
Flere chillenske vingårde som denne i O'Higgins-regionen står under vand. Foto: Pablo Cozzaglio/AFP/Ritzau Scanpix

Vejrfænomenet El Niño har i løbet af den seneste uge raseret særligt i Chile, hvilket har ført til, at flere regioners vingårde har måtte droppe årets høst. 

I nogle regioner har de fået over 350 mm regn i løbet af ugen, skriver mediet The Drink Business

Chiles hovedstad Santiago får normalt i gennemsnit mindre regn end det på et helt år. Oversvømmelserne har ført til titusinder af evakuerede og mindst fire døde. 

Og selvom markerne flere steder står under vand, har det voldsomme vejr også ødelagt bygninger. Blandt andet hos vinbonden Daniela Lorenzo, der ifølge mediet udtaler, at hendes tag blev “flået af” under stormen, og at deres vineri nu er komplet ødelagt. 

Selvom vejrfænomenet El Niño er normalt, øger stigende temperaturer ofte alvorlighedsgraden. Således siger en anden vinbonde til The Drink Business, at der efter varme og de enorme mængder regn nu forventes at komme frostgrader – hvilket heller ikke er godt for vinstokke, der har svært ved at stå imod minusgrader. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også