Burger King sagsøges over størrelse på burgere 

Fastfoodgiganten står over for søgsmål, efter flere kunder har klaget over vildledning på burgeres størrelse. 
Anklagerne går på, at burgerne ser 35 pct. større ud end som her i en Burger King i byen Charlotte. Foto: Chuck Burton/AP/Ritzau Scanpix
Anklagerne går på, at burgerne ser 35 pct. større ud end som her i en Burger King i byen Charlotte. Foto: Chuck Burton/AP/Ritzau Scanpix

Burger King står over for et klassisk amerikansk søgsmål, efter flere kunder i den store burgerkæde har klaget over vildledning og falsk reklame angående burgernes størrelse. 

Det har en dommer i den amerikanske stat Florida besluttet efter en række klager, skriver flere medier, herunder BBC

Kritikken går på, at kædens whopper-burgere fremstår 35 pct. større på menuer og i reklamer end dem, der bliver serveret til kunderne. Samtidigt er også de konkrete ingredienser under lup, og kritikken lyder, at der er mere end dobbelt så meget kød i reklamerne, hvor grøntsagerne desuden “flyder over” i burgerbollen. 

Fastfoodkæden har forsøgt at afværge søgsmålet med, at anklagerne er falske: 

“De flammegrillede bøffer i vores reklamer er de helt samme, som bruges i millioner af whoppere, der serveres til vores gæster over hele landet,” lyder det fra Burger King. 

Men ifølge BBC har dommer Roy Altman besluttet, at søgsmålet skal gå igennem for at “fortælle os hvad fornuftige mennesker tænker.” 

Burger King er ikke den eneste fastfoodkæde, der står over for et søgsmål på falsk reklame på produkternes størrelse. Både McDonald’s og Wendy’s anklages for at reklamere deres burgere 15 pct. større. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter