Putins talsmand: Kornaftale for Ukraine og Rusland er slut

”Uheldigvis er den del af Sortehavsaftalen, som angår Rusland, endnu ikke blevet imødekommet. Som et resultat af det er den blevet afsluttet,” siger Putins Talsmand (opdateret).
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
ritzau

En kornaftale, der har sikret leverancer via Sortehavet fra de to krigsførende parter Ukraine og Rusland, bliver ikke forlænget, oplyser Rusland ifølge nyhedsbureauet Tass.

Aftalen har nået deadline og skulle være forlænget senest mandag klokken 23 dansk tid.

”Sortehavsaftalen er ikke længere i kraft,” siger Dmitrij Peskov, der er præsident Vladimir Putins talsmand.

”Uheldigvis er den del af Sortehavsaftalen, som angår Rusland, endnu ikke blevet imødekommet. Som et resultat af det er den blevet afsluttet,” siger han.

Kornaftalen blev indgået sidste sommer efter mægling fra FN og Tyrkiet. Den er blevet forlænget flere gange.

Krigen i Ukraine havde medført, at korneksporten fra de to lande - verdens største kronproducenter - faldt brat. Det sendte prisen på korn markant i vejret på verdensmarkedet.

Det var især i den fattige del af verden, hvor det kunne mærkes hårdest.

Peskov siger, at beslutningen om at lade aftalen udløbe ikke har nogen forbindelse til et angreb natten til mandag på en motorvejsbro fra det russiske fastland til Krim.

Krim er den ukrainske halvø, som Rusland annekterede i 2014.

Rusland siger, at Ukraine stod bag angrebet, der ødelagde en del af broen. Der blev anvendt to droner ved angrebet, lyder det.

Udenrigsministeriet i Moskva oplyser ifølge nyhedsbureauet Ria, at det har informeret Tyrkiet, Ukraine og FN om, at Rusland ikke vil forlænge aftalen.

Fredag lød det fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at han var optimistisk for udsigterne til at forlænge aftalen.

Han hævdede, at Putin var gået med til at forlænge den, men det blev hurtigt afvist af den russiske regering.

Putin har tidligere truet med at trække sig fra aftalen. Han mener, at den del af aftalen, der skal sikre de russiske muligheder for at eksportere gødning, ikke er blevet overholdt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter