Restaurantkæde i stort kurshop i børsdebut

Den amerikanske restaurantkæde Cava har fået en flyvende start som børsnoteret selskab. 
Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske restaurantkæde Cava har torsdag ladet propperne springe i sin børsdebut med en stigning på 87 pct. til 41,08 dollar.

Og faktisk var den nynoterede aktie, som blev udbudt til 22 dollar stykket, på et tidspunkt i den indledende handel mere end fordoblet, efter en stigning på 112,5 pct., til 46,75 dollar.

Fremgangen i kursen sender torsdag den samlede markedsværdi i Cava op i 4,6 mia. dollar, og på et tidspunkt var den også over 5 mia. dollar.

I forbindelse med børsnoteringen solgte Cava Group 14 mio. aktier i selskabet til 22 dollar per styk, mens de oprindeligt var udbudt i intervallet 19-20 dollar. 

Cava, oprindeligt fra delstaten Washington, har i dag 263 restauranter, men sigter på 1000 inden for et årti. Tilbage i 2016 havde koncernen kun 22 restauranter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også