Ferrero vil skubbe salget af Kinder i USA op på en milliard dollar

Ferrero retter skytset mod det amerikanske marked, hvor italienerne vil hæve salget af Kinder-brandet til 1 mia. dollar - svarende til 6,97 mia. kr.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Italienerne i Ferrero vil bejle til de amerikanske chokoladesultne forbrugere.

Salget af Kinderbrandet er allerede over de seneste fem år steget til 500 mio. dollars - 3,4 mia. kr. Nu er målet at ramme 1 mia. dollar - 6,97 mia. kr. Det skriver Bloomberg, der ikke nævner, hvor salget lå før for fem år siden.

Det skal ske ved at investere i åbningen af en ny chokoladefabrik samt et innovationscenter, og timingen er god netop nu, udtaler Catherine Bertrac, vicedirektør i den nordamerikanske division af Ferrero.

”Den nye generation af forbrugere har nogle andre forventninger. De forventer en anden oplevelse, en anden kvalitet, så at bringe Kinder mere i spil, der har en mere cremet og mælket tekstur, er en helt anden oplevelse end f.eks. Hershey”.

Ifølge en undersøgelse fra analytikerne i Euromonitor International har den amerikanske forbruger mere end dobbelt så stor appetit på chokolade, som stadig er en relativ billig snack. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter