Dårlige resultater får Tyson Foods til at skrue på forretningen

Salget har været særdeles skuffende for den amerikanske fødevarekæmpe, der nu kigger sin forretning efter i sømmene. 

For et par uger siden kunne Tyson Foods fremvise et resultatstab for andet kvartal af 2023 på 91 mio. dollar, svarende til cirka 619 mio. Kr. Det skuffede flere analytikere og investorer, og derfor må selskabet nu gå sin forretning igennem.

Det fortalte Tyson Foods adm. direktør Donnie King på en konference, skriver Justfood

”Vi kigger på ethvert aspekt af vores forretning. Vi skal være operationelt bedre, være vores kunders foretrukne valg og se på, hvorfor nogle dele af forretningen ikke er konkurrencedygtige,” sagde Donnie King, der pointerer, at hovedformålet fremad bliver at skabe en mere effektiv forretning. 

Tyson Food er blandt de største amerikanske fødevareproducenter og står ifølge Wall Street Journal bag cirka en ud af fem solgte kilo kylling, svine- eller oksekød i USA. De seneste skuffende resultater fik tidligere på måneden Tyson Foods til at nedjustere sine forventninger til 2023. 

Fødevareproducenten forventer et samlet resultat for året på mellem 53 og 54 mia. dollar – svarende til omkring 365 mia. kr. - mod et tidligere estimeret beløb mellem 55 og 57 mia. dollar. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter