Lufthansa sælger resten af cateringenhed til kapitalfond

Lufthansa solgte allerede i 2019 den europæiske del af cateringvirksomheden, LSG Sky, til Gategroup - og nu er der altså fundet en køber til resten.
Foto: Daniel Reinhardt/ap/ritzau Scanpix
Foto: Daniel Reinhardt/ap/ritzau Scanpix
Marketwire & Jens Valbjørn Stavnsbjerg

Det tyske flyselskab Lufthansa sælger den resterende del af sin cateringforretning til kapitalfonden Aurelius.

Lufthansa solgte allerede i 2019 den europæiske del af cateringvirksomheden, LSG Sky, til Gategroup - og nu er der altså fundet en køber til resten.

”Vi er glade for at have fundet den rette investor til LSG Group fremover, som også har fuld støtte fra LSG Groups ledelse. Vi er overbeviste om, at Aurelius vil gøre det muligt for LSG Group at være godt positioneret i årene fremover.”

”Til gengæld gør det os i stand til at fokusere endnu mere på at forbedre rentabiliteten og kapitalafkastet i Lufthansa Groups kerneforretning yderligere,” siger Remco Steenbergen, som er finansdirektør, CFO, hos Lufthansa.

Salget af resten af cateringvirksomheden ventes at få en positiv effekt på Lufthansa-gruppens driftsmargin og kapitalafkast. Der oplyses ikke en pris for salget.

Lufthansa-aktien ligger onsdag ved 12.30-tiden 0,2 pct. lavere i 10,298 euro på børsen i Frankfurt.

LSG Sky Group havde ifølge en pressemeddelelse fra august 2022 en global omsætning på 857 mio. euro - eller 6.383 mia. kr. - og var derved oppe på 77 pct. af før-pandemi niveauet. Det er dermed et af verdens største cateringselskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter