Alibaba-stifter vil slå et slag for verdens fødevaresikkerhed

Den kinesiske erhvervsmand Jack Ma har fået en tiltagende interesse i verdens fødevareproduktion, hvor han har besøgt flere centrale aktører.
Foto: Charles Platiau
Foto: Charles Platiau

Mens Jack Ma, medstifter af det internationale konglomerat Alibaba, har været uden for offentlighedens søgelys, har han brudt sit hoved med, hvordan verdens fødevaresikkerhed kan styrkes.

Det skriver Børsen, der har citeret flere medier om den kinesiske finansmands aktiviteter på landbrugssiden.

Blandt andet har Jack Ma besøgt det anerkendte Wageningen University, der særligt beskæftiger sig med forskning inden for landbrug, hvor det blev fortalt, at “hr. Ma gerne helt og fuldt vil bruge sin tid og sine kræfter på landbrug og fødevarebæredygtighed, herunder i Gobi-ørkenen”.

Efterfølgende har finansmanden været i Thailand, hvor han har drøftet mulighederne for at forbedre risdyrkningen og generelt øge fødevaresikkerheden med en af landets største fødevarekoncerner, hvis navn ikke er angivet.

Alibaba har tidligere indgået et samarbejde med Danish Crown, da datterselskaber Winchain indgik en aftale med slagterikoncernen om at stå for salget af 250 ton grisekød om ugen.

Aftalen havde en værdi på 2,2 mia. kr., men planerne faldt igennem, da Winchain ikke kunne leve op til indkøbsforventningerne.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatch’ søstermedie AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter