Milliardregn over ejerne af norsk laksekoncern

Verdens største laksekoncern har over de seneste ti år forgyldt sine ejere. 
Foto: Mowi/pr
Foto: Mowi/pr

Der er ingen slinger i valsen hos verdens største laksekoncern, norske Mowi.

For tiende år i træk udbetaler laksekoncernen udbytte til sine aktionærer, hvor den norske rigmand John Frederiksen igennem en årrække har været største aktionær. Det skriver norske Ilaks.

For regnskabsåret 2022 udbetaler Mowi et udbytte på 7,35 norske kr. per aktie, hvilket svarer til 3,8 mia. norske kr. Året kommer dog ikke op på siden af rekordåret 2017, hvor der var kontant udbytte på 12,4 norske kr. per aktie.

I alt er Mowi-aktionærerne blevet forgyldt med 34,3 mia. norske kr. - svarende til omtrent 22,5 mia. kr. - sammenlagt over de seneste ti år.

Mowi kommer ud af 2022 med et rekordresultat, hvor man for første gang i selskabets 60 årige historie lander over 1 mia. euro, svarende til 7,45 mia. kr.

For topchef Ivan Vindheim medførte de gode resultater i et år med høje laksepriser og stor efterspørgsel, at lønpakken landede på 1,66 mio. euro, omtrent 12,4 mio. kr. i 2022. Det skriver E24.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter