Pepsico ser lysere end ventet på den organiske vækst i 2023

Det er særligt Pepsicos brede udvalg af produkter samt evne til at lade forbrugerne betale for de stigende råvareomkostninger, der driver resultaterne.
Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
Marketwire

Pepsico overrasker med sin organiske vækst i fjerde kvartal, der viser tegn på, at kunderne ikke ligger under for de højere priser, når tørsten og den lille sult melder sig

Den organiske vækst steg i fjerde kvartal med 14,6 pct. mod estimeret 8,3 pct. blandt analytikerne.

Selskabet venter en organisk vækst på 6 pct. i 2023 mod estimeret 5,08 pct., ifølge Bloomberg News.

Tal fra regnskabet giver indblik i, at især salg af chips og drikkevarer i Nordamerika var højere end estimeret.

Det er særligt Pepsicos brede udvalg af produkter samt evne til at lade forbrugerne betale for de stigende råvareomkostninger, der driver resultaterne, skriver Bloomberg News.

”Vores forretning forblev robust og leverede endnu et år med stærk vækst,” siger Pepsico administrerende direktør, Ramon Laguarta, i en forberedt redegørelse.

Fjerde kvartal viser en nettoomsætning på 28 mia. dollar mod estimeret 26,88 mia. dollar. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til samme periode året før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter