EU's energiministre går fra hinanden uden aftale om prisloft

Møde om gasprisen mellem EU’s energiministre endte uden aftale om et loft, da parterne torsdag aften gik fra hinanden. Et nyt møde ventes i første halvdel af december.
Den tjekkiske industri- og handelsminister Jozef Sikela (midten) taler med den polske klima- og miljøminister Anna Moskwa (th.) og den græske energiminister Konstantinos Skrekas (tv.). | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Den tjekkiske industri- og handelsminister Jozef Sikela (midten) taler med den polske klima- og miljøminister Anna Moskwa (th.) og den græske energiminister Konstantinos Skrekas (tv.). | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Et møde om gasprisen torsdag mellem EU’s energiministre var forgæves - og de gik torsdag aften fra hinanden uden at have fået en aftale om et loft for gaspriserne for at afbøde energikrisen i Europa.

Det skriver nyhedsbureauet afp.

Ministrene skal nu mødes igen i første halvdel af december for at forsøge at bygge bro over uenighederne, sagde den tjekkiske industriminister Jozef Sikela, hvis land i øjeblikket har formandskabet for EU, efter mødet.

Det lykkedes dog for ministrene at vedtage et par andre ”vigtige foranstaltninger”, herunder fælles gasindkøb for at undgå, at konkurrence inden for EU driver priserne op, forsyningssolidaritet samt en fremrykkelse af godkendelse af vedvarende energikilder, oplyste Jozef Sikela.

Et af problemerne forud for dagens møde var, at forslaget om gasprisloft var lavet til aldrig at blive brugt, skriver afp.

De polske og spanske energiministre kaldte forslaget for en ”joke”.

Prisloftsplanen satte en maksimal pris på 275 euro per megawatttime. Men prisloftet kommer med så mange betingelser, at det ikke engang ville være blevet aktiveret i august, hvor gasprisen kortvarigt steg til over 300 euro, skriver afp.

Forslaget ville kun blive brugt, hvis grænsen på 275 euro lå højere i mindst to uger kontinuerligt, og derefter kun hvis prisen for flydende naturgas (LNG) steg til over 58 euro i 10 dage inden for den samme to-ugers periode.

Prisen på engrosgas i Europa var torsdag omkring 124 euro.

Det var EU/-Kommissionen, der var kommet med udkastet til aftalen. Men både Tyskland og Holland sagde nej på frygten for, at et prisloft ville kunne omdirigere gasforsyningerne til mere lukrative markeder - især Asien.

Der er dog fortsat mindst 15 EU-lande, der ønsker en eller anden form for brugbart prisloft over engrospriserne på gas i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter