Britisk pubkæde-ejer stiger efter opløftende start på nyt regnskabsår

Positive takter for pubkæden JD Wetherspoon i Storbritannien, der oplever større fremgang end ventet.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

JD Wetherspoon stiger 11,1 pct. til 486 pence på børsen i London, efter at den britiske pubkæde-ejer har leveret en forbedring i den sammenlignelige salgsvækst i andet halvår af i sit forskudte regnskabsår samt leveret en opmuntrende start på det nye regnskabsår.

Den sammenlignelige salgsvækst er i det forskudte helår faldet med 4,7 pct. i forhold til før-corona-regnskabsåret 2018/19, viser det foreløbige resultater for året.

Det er ifølge finanshuset Goodbody en væsentlig forbedring i forhold til faldet på 11,8 pct. i første halvår.

I forhold til regnskabsåret for inden er der tale om en vækst på 125,3 pct. til 1,74 mia. pund, hvilket er over analytikernes forventning på 1,69 mia. pund.

Det justerede driftsresultat viste for helåret et minus på 25,7 mio. pund, hvor analytikerne havde sat næsen op efter overskud på 34,3 mio. pund.

JD Wetherspoons salg steg 10,1 pct. i de første ni uger af det nye regnskabsår, hvilket Goodbody-analytiker Patrick Higgins ser som opmuntrende.

Pubkædeejeren er optimistisk med hensyn til fremtidsudsigterne med et renter fastsat til lave niveauer indtil 2031, et stort kontingent af mangeårigt pubpersonale og det underliggende salg i bedring.

”Men som et resultat af de tidligere rapporterede stigninger i arbejds- og reparationsomkostninger og de potentielt negative virkninger af stigninger i renter og energiomkostninger på økonomien, er faste forudsigelser svære at lave,” skriver JD Wetherspoon.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter