Hylderne er tomme i de amerikanske supermarkeder

Dårligt vejr, manglende arbejdskraft og høje fragtpriser har gjort det svært at få leveret varer i de amerikanske supermarkeder. Flere sætter nu begrænsninger for forbrugernes indkøb.
Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

En perfekt storm.

Sådan beskriver man bedst den kombination af faktorer, der i øjeblikket forårsager tomme supermarkedshylder i USA.

Ifølge mediet New York Post må dagligvarebutikkerne lige nu melde udsolgt på mange husholdningsvarer. I alt er der 12 pct. udsolgt mod de normale 7-10 pct., skriver mediet.

De tomme hylder skyldes blandt andet eksplosive fragtpriser, dårligt vejr og ikke mindst manglende arbejdskraft.

I alt mangler der ifølge den amerikanske brancheorganisation Consumer Brands Association 120.000 medarbejdere i detailbranchen, mens der ifølge organisationen National Grocer Association bliver kørt på en 50 pct. arbejdskapacitet mange dagligvarebutikker.

Samtidig har sne- og isstorme forårsaget store forsinkelser på leveringen af mad til supermarkederne.

Som resultat har flere supermarkeder lagt begrænsninger for, hvor meget man må købe - eksempelvis Cotsco, der har sat begrænsninger for indkøb af toiletpapir.

Ifølge flere organisationer forventes varemanglen at fortsætte mindst et par uger endnu.

Kæmpe prishop: Smør stiger til 43.400 kroner

Små virksomheder bliver tabere på glohedt containermarked

Amerikanske fødevarepriser banker i vejret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter