Norsk minister er klar til snart at åbne ølhanerne igen

Som det eneste land i Europa har Norge på grund af corona et forbud mod, at restauranter kan servere alkohol.
Foto: PR/Bryggeriforeningen
Foto: PR/Bryggeriforeningen
AF RITZAU

Et nationalt forbud mod at servere alkohol på norske barer og restauranter bør blive ophævet i løbet af den kommende uge.

Det siger Norges finansminister, Trygve Slagsvold Vedum, til Dagbladet.

Han tilføjer dog også, at det indebærer, at der ikke kommer strenge opfordringer fra sundhedsmyndighederne om at fastholde forbuddet.

"Hvis der ikke kommer nogle omfattende råd, der fraråder det, så bør vi lempe på udskænkningsforbuddet den kommende uge. Normalen må være at have et så åbent samfund som muligt," siger han til den norske avis.

Udskænkningsforbuddet i Norge blev indført i midten af december.

Ifølge den norske avis VG, der har gennemgået restriktioner i alle europæiske lande, er Norge det eneste land i Europa, der som en del af sine coronatiltag har forbudt barer og restauranter at servere alkohol.

Regeringen har derfor også været under en del pres som følge af tiltaget. Blandt andet fra den i forvejen hårdt prøvede restaurationsbranche.

Det vides ikke, hvilke anbefalinger sundhedsmyndighederne har givet til regeringen. De er dog angiveligt allerede blevet overdraget.

"Vi har afleveret meget af vores faglige grundlag til regeringen i løbet af de seneste dage," siger Espen Nakstad fra Helsedirektoratet.

Oppositionspartiet Høyre har presset på for at få ophævet tiltaget. Partiet undrer sig dog alligevel over meldingen fra finansministeren.

"Har regeringen allerede fået faglige råd om, at udskænkningsforbuddet skal ophæves, siden ministre går rundt og giver sådanne signaler?"

"For hvis de ikke har fået den slags faglige råd, så synes jeg, at Vedum og andre i regeringen skal passe på med at skabe forventninger om noget, der måske ikke er grundlag for," siger sundhedsordfører Tone W. Trøen fra Høyre.

Statsminister Jonas Gahr Støre sagde fredag til Aftenposten, at der kommer lempelser i coronatiltagene. De nuværende står til at udløbe 14. januar.

Ny politisk aftale udvider kompensation til erhvervsliv

Café Victor-ejer: Branchen bliver gjort til "prygelknabe"

Norge indfører stop for udskænkning i kamp mod Omikron 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter