Tyson Foods skuffer med volumensalget

Amerikanske Tyson Foods, har leveret en bedre end ventet omsætning og indtjening, idet stigende kødpriser har hjulpet med at opveje for volumenfald.
Foto: Danny Johnston / Ritzau Scanpix
Foto: Danny Johnston / Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Tyson Foods, der er en af verdens største kødproducenter, fik en vækst i salget på 12 pct. i det forskudte fjerde kvartal til 12,81 mia. dollar, hvor analytikerkonsensus ifølge Bloomberg News lød på 12,75 mia. dollar.

Aktien indikeres 0,9 pct. lavere i 80,53 dollar i det amerikanske formarked.

Volumensalget skuffede ved at falde 10,7 pct., hvor analytikerne havde ventet en stigning på 5,9 pct.

Salgsvolumen for både oksekød, grisekød og fjerkræ faldt kraftigt i fjerde kvartal, hvor en del af faldet dog tilskrives en uge mindre end i samme kvartal sidste år.

Det pointeres, at efterspørgslen forblev stærk til trods for øgede kødpriser, der er løftet af højere omkostninger til blandt andet arbejdskraft og fragt.

Den justerede indtjening per aktie steg til 2,30 dollar fra 1,81 dollar, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter 2,16 dollar.

For det nye regnskabsår venter Tyson Foods et salg på 49-51 mia. dollar, hvilket er over analytikerkonsensus på 48,16 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter