ISS vil halvere madspildet: En omkostning hvis vi ikke rammer rigtigt

Inden 2027 skal ISS-kantinerne have skåret mere i spildet - nu har selskabet nået 30 pct samlet set.
Foto: Pr
Foto: Pr
AF MARKETWIRE

ISS er kommet mere end halvvejs i forhold til selskabets målsætning om at halvere det samlede madspild fra sine mange kantiner verden over. Men kampen mod madspild er ikke kun bæredygtighed for ISS. Det er også godt for forretningen. 

Det fortæller Hamish Cook, der er chef for Food Services i ISS.

”Madspild er et fokuspunkt for os, for det er en omkostning for forretningen, hvis vi ikke rammer rigtigt. Det har en miljømæssig påvirkning, men det er også en omkostningsmæssig påvirkning at sørge for, at vi minimerer spild og maksimerer udbyttet af den mad, vi producerer,” siger han til MarketWire.

ISS opnåede ved udgangen af september en milepæl, da selskabet lykkedes med et nedbringe det samlede madspild med 30 pct. Målet er at reducere samlet set med 50 pct. i 2027 i forhold til udgangspunktet i 2019.

Ifølge Hamish Cook fylder forskellige bæredygtighedstiltag - herunder madspild - mere og mere, når ISS skal overbevise kunder om, at de er den rigtige leverandør. Kunderne har nemlig også selv miljømæssige målsætninger, de skal opnås.

I hvilken grad der så skal samarbejdes - og dermed også hvor meget arbejde, som ISS skal stå for - er mere individuelt fra kunde til kunde. I nogen tilfælde vil der være tale om en ekstra omkostning for kunden, forklarer Hamish Cook.

”Det kommer an på forholdet til de enkelte kunder. Fra vores perspektiv handler det om at understøtte dem gennem en partnerskabstilgang. Så nogle tiltag er en omkostning, hvor vi ville tale med dem om, hvorvidt de skal betale for det, eller om vi skal,” siger han.

Kræver planlægning

Et af de tiltag er programmet Winnow, en kunstig intelligens der kan holde styr på kantinegæsternes forbrugsmønstre og dermed hjælpe kokkene med at planlægge menuerne mere optimalt. 

Selv i de tilfælde, hvor kunden ikke skal betale ekstra, er det godt for forretningen at få implementeret tiltag mod madspild, lyder det fra Hamish Cook.

”Når vi introducerer sådan noget som Winnow, har vi masser af case studier, der viser, at omkostningerne ved at implementere systemet bestemt er dækket af reduktion af madspild og dermed vareomkostninger. ”

Lige nu er bæredygtighedsområdet ikke et decideret produkt, som sælges til en merpris. Den model kendes bedre fra rengøringsdivisionen, hvor services som dybderengøring og desinfektion går ind under ”above-base” - altså alt det der ikke ligger i dagligdagskontrakterne.

At bæredygtighedsområdet i fremtiden skal være en ekstraservice, som ISS dermed kan tjene mere på, er dog en mulighed.

”Hele bæredygtighedsområdet er noget, hvor vi stadig er i gang med se på, hvad modellen skal være. Basisniveauet er ”bæredygtighed i service”, som er en del af vores standardydelser, og så er der også ”bæredygtighed som en service”, hvilket måske er noget vi skal tage penge for i fremtiden. Det er nok lidt for tidligt for os at tale om, men det er noget vi ser på,” siger Food-chefen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også