Britisk inflation rammer målsætning for første gang siden 2021

Storbritanniens premierminister vil glæde sig over inflationstal, men underliggende prispres er et problem.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

For første gang i næsten tre år lå den britiske inflation i maj på regeringens mål på 2,0 procent.

Det viser officielle data onsdag. Der er tale om et fald fra april, hvor forbrugerpriserne var steget med 2,3 procent i løbet af 12 måneder.

Både premierminister Rishi Sunak, som udskrev valg netop med henvisning til økonomien, og centralbanken vil glæde sig over den udvikling.

Men det underliggende prispres er fortsat højt.

Økonomer ser det derfor som usandsynligt, at der kommer rentesænkninger torsdag ved den britiske centralbanks rentemøde.

Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, peger både på en kerneinflation på 3,5 procent og en inflation i servicepriserne på 5,7 procent som streger i regningen.

”Især sidstnævnte er i den høje ende og højere, end investorerne havde ventet,” vurderer han i en skriftligt kommentar.

Selv om rentesænkningen næppe kommer torsdag, forventer han dog, at det sker inden for ”forholdsvis kort tid”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter