Hollandsk chokoladeproducent ekspanderer på det amerikanske marked

Konfekturevirksomheden Tony’s Chocolonely vil med nye investorer ekspandere på det amerikanske marked. 
Tony’s chokoladebarer bliver nu solgt i over 4.000 Walmart-butikker i USA, og ambitionen er, at mærket bliver solgt i 20 pct. flere butikker end i 2023. | Foto: Mike Blake
Tony’s chokoladebarer bliver nu solgt i over 4.000 Walmart-butikker i USA, og ambitionen er, at mærket bliver solgt i 20 pct. flere butikker end i 2023. | Foto: Mike Blake

Den hollandske konfekturevirksomhed Tony’s Chocolonely har fuld fart på det amerikanske marked. 

Med en ny investering i rygsækken fra den tidligere Starbucks-topchef Howard Schultz og en fundraising sidste år på 21,7 mio. dollars, svarende til lige under 150 mio. kr., støttet af allerede eksisterende investorer Verlinvest og JamJar Investment, er chokoladeproducenten klar til at ekspandere brandet yderligere i USA. Det skriver mediet JustFood

Det er planen, at Tony’s Chocolonely vil sætte ind på ”lokal produktion” og sit samarbejde med den amerikanske detailvirksomhed Walmart. Tony’s chokoladebarer bliver nu solgt i over 4.000 Walmart-butikker i USA, og ambitionen er, at mærket bliver solgt i 20 pct. flere butikker end i 2023, fortæller konfekturevirksomheden. 

Derudover vil virksomheden nå 31.000 salgssteder i USA herunder i detailforhandlere som Whole Foods Market, Safeway, CVS og Target. 

”Vi er utroligt stolte af de fremskridt, vi har gjort på det amerikanske marked. Vores udvidede tilstedeværelse i detail, kombineret med strategiske investeringer i produktion og vores spændende nye investeringspartnerskaber, er alle en del af vores større ambition: at stoppe udnyttelsen i kakaoindustrien,” siger Douglas Lamont, direktør i Tony’s Chocolonely, til JustFood. 

Chokoladevirksomheden har brandet sig på at være en etisk og ”slavefri” forhandler af chokolade, men tilbage i 2021 kom det frem, at virksomheden i et samarbejde med Barry Callebaut ikke kunne udelukke børnearbejde i Tony’s forsyningskæde af kakao. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter