Samlet antal af konkurser fortsætter nedadgående trend

212 virksomheder gik konkurs i februar. Dermed ser det ud til, at pilen fortsat har retning nedad.
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Godt nok steg antallet af konkurser blandt aktive danske virksomheder en lille smule fra 206 i januar til 212 i februar, men grundlæggende er det positive konkurstal, som Danmarks Statistik torsdag morgen har præsenteret.

For tallene understreger de seneste måneders tendens, hvor antallet af konkurser ligger lavere, end de har gjort i de forgangne år.

”Konkurserne ligger i januar og februar på et lavere niveau end i hele 2023 og store dele af 2022,” siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri i en kommentar til tallene.

Konkurstal stiger fortsat: Restaurationer er ramt

I 2023 lå antallet af konkurser på det højeste niveau i 13 år, men noget tyder altså på, at de værste efterdønninger af coronakrisen og de kraftige rentestigninger er overstået.

Det er i hvert fald vurderingen fra Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Særligt én branche forventes dog fortsat at være hårdt udfordret af konjunkturerne og renterne, der er forblevet høje.

”De høje renter har lagt en massiv dæmper på byggeinvesteringerne, der faldt med 10,2 procent i 2023, og der er betydelig risiko for at flere virksomheder i byggeriet går konkurs i 2024.” 

Den opfattelse deler Anton Thorell Steinø, der er økonom i Arbejdernes Landsbank.

”Mere end 3 ud af 10 virksomheder i industrien, byggeriet og serviceerhvervene melder om mangel på efterspørgsel. Det er noget højere end for bare et halvt år siden. Samtidig kan de stigende lønninger også komme til at udfordre virksomhedernes budgetter,” skriver han i en kommentar. 

Aktive virksomheder defineres af Danmarks Statistik som virksomheder med ansatte og en omsætning på mere end en million kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter