Mere mad og drikke har løftet Tivoli

Forlystelsesforretningen blomstrer på trods af nedgang af svenske og norske turister.
Gæsternes forbrug på mad og drikke i Tivoli har været med til at løfte resultaterne i andet kvartal. Her er det en koncert med svenske Svea. | Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Gæsternes forbrug på mad og drikke i Tivoli har været med til at løfte resultaterne i andet kvartal. Her er det en koncert med svenske Svea. | Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tivoli har haft det bedste andet kvartal nogensinde og sætter tilmed omsætningsrekord i juli på trods af regnfuldt vejr og en nedgang i gæster fra Sverige og Norge.

”Helt grundlæggende har vi set nogle gæster, der er taget i Tivoli på trods af vejret. I forhold til Norge og Sverige, så er der en stor nedgang af turister derfra i forhold til sidste år. Men for Tivolis vedkommende er det blevet kompenseret ved fremgang fra en række andre lande, herunder USA, Tyskland og England blandt andet,” siger Susanne Mørch, adm. direktør i Tivoli, til MarketWire.

I en pressemeddelelse oplyser Tivoli, at forlystelsesparken i første halvdel af 2023 har haft 1,257 mio. gæster. I samme periode i 2022 var besøgstallet 1,199 mio. gæster.

Tivoli har i andet kvartal haft en omsætning på 354,1 mio. kr. mod 335,7 mio. kr. i samme periode sidste år og et resultat efter skat på 40,1 mio. kr. mod 32,4 mio kr.

Gæsterne, der har besøgt forlystelsesparken i juli, bruger i gennemsnittet lidt flere penge end normalt, oplyser Susanne Mørch.

”Forbruget per gæst er en lille smule højere på gennemsnittet, men det varierer utrolig meget afhængigt af, hvad det er for en dag, og hvad vi har på programmet,” siger Susanne Mørch.

Spiser i Tivoli

Her drejer det sig især om billetter til forlystelsesparkens kulturprogrammer, men gæsterne har også brugt en del penge på drikkevarer og på restauranterne. Derudover oplyser Susanne Mørch også, at Tivolis hotel Nimb har haft en flot sommer.

Tivoli fastholder forventningerne til 2023, på trods af et rekordgodt andet kvartal. Det skyldes en generel usikkerhed på markedet, som Tivoli har valgt at reagere på.

”To af vores store markeder, Sverige og Norge, skulle vi gerne se komme lidt mere tilbage, eller i hvert fald responderer på nogle af de tiltag, som vi kommer til at gøre. Men samtidig må jeg også sige, at vi gør nogle meget store investeringer i vores sæsoner, der kommer nu,” siger Susanne Mørch. 

Tivoli har blandt andet investeret i nye it-løsninger og vedligeholdelse af bygninger, forlystelser og haven.

”Vi har også brugt mange penge i de her år på at renovere vores kloakker, så vi også får fremtidssikret Tivoli på det område,” fortæller Susanne Mørch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter